Gravsted med sten, bed og plæne

Gravstederne ligger østvendt, med en takshæk som baggrund. I mellem gravstenene har kirkegården plantet buske, stauder eller bregner. I bedet foran stenen kan du plante blomster og lave planter efter eget valg. Planter, som er mere end 80 cm høje, eller som på grund af kraftig vækst skader hæk, plæne eller beplantning mellem gravstenene, må ikke forekomme. 

Der må ikke lægges skærver eller ral på gravstedet.

Mindesmærket er valgfrit, dog max. højde 70 cm, bredde 70 cm, tykkelse 30 cm.

Gravstedet måler ca. 4 kvm, så der kan nedsættes flere urner eller en kiste.

Vedligeholdelsesaftale på gravstedet er obligatorisk og koster:

For 10 år: 10.008 kr. 

For 25 år: 25.203 kr.

Gravsted med sten, bed og plæne afd. M1

Gravstedet måler ca. 4 kvm, så der kan nedsættes en kiste eller flere urner.

Gravstederne er adskilt af stedsegrøn hæk og store brosten og har en stålkant forkant, der afgrænser den anlagte del fra græsdelen.

I den del af gravstedet, der er udlagt som traditionelt gravsted, kan du plante, sætte gravsten og lægge bunddække efter eget valg.

Gravstedet kan anlægges og tilplantes på mange forskellige måder.
Her er et par anbefalinger:
• Undlad at plante skovtræer. De bliver store, og det kan blive meget dyrt at fjerne dem.
• Bunddække: Brug stauder eller organisk materiale. Det er bedre for bier, insekter og CO2 regnskabet. Granitskærver er en ikke fornybar ressource under pres. Vælger du alligevel skærver så anbefales små skærver under 8-10 mm, da store skærver besværliggør lugning.
• Ønsker du at udplante årstidsblomster er et bed med muldjord nødvendigt.

• Ukrudtsdug er ikke tilladt, da den bliver flosset og stikker uskønt frem med tiden. Den giver ekstra arbejde, når gravstedet skal rettes op, og ukrudt vokser alligevel ovenpå fiberdugen.

Vedligeholdelsesaftale på gravstedet er obligatorisk og koster:

For 10 år: 10.008 kr. 

For 25 år: 25.203 kr.